lørdag den 9. november 2013

Musens begravelse


Begravelse

I dag var jeg i skoven sammen med en ven og hans datter på 4 år. Vi var dybt optaget af at finde grankogler, gran, agern mm. Pludselig opdager jeg en død mus midt på skovstien. Dette blev der pludselig en helt aktivitet ud af..

Vi kiggede nærmere på den, og konstaterede altså, at den var død.

Musen som vi fandt. Som I kan se ligger den bare helt stille. 
Vi ved desværre ikke, hvad den er død af. Jeg tænker det kunne være pga. gift, kulde eller en fælde.
Jeg synes ikke den bare skulle ligge der midt i det hele og blive mast. Derfor spurgte jeg pigen om vi skulle begrave den og det ville hun gerne.. Så vi gravede et hul op ved et træ. 
Musen ligger i hullet


Vi dækkede hullet til med jord og skrev "mus" i jorden med en pind. 
Der bliver kigget lidt på det.

Musen ligger nu nede i jorden


Vi ville også have et kors. Derfor fandt vi to pinde og satte dem som et kors. Derefter bandt vi dem sammen med nogle grønne strå-agtige ting.

Så er den begravet og har fået navn og kors på. 

Musen fik en fin begravelse.

Lidt kort information omkring mus:

Mus er små gnavere, og de varierer fra dværgmus på 7 gram til rotte på 250 gram. 

I Danmark findes der flere forskellige mus-arter:

Ægte mus : De har lange snuder, store ører og lange haler. Husmus, skovmus, brandmus, dværgmus, halsbåndsmus og rotte under familien af de ægte mus i DK

Studsmus: De er runde som hamstre. De har små ører, små øjne og korte haler. Markmus, rødmus og mosegris hører under her. 

Hoppemus: I Danmark har vi kun birkemusen som den eneste hoppemus i DK. Den sover om vinteren. 

Syvsover: Herunder hører hasselmusen som det eneste medlem af Syvsoverfamilien i DK. Den klatre i træerne og sover vintersøvn i sin runde rede af græs. 

Spidsmus: Det er faktisk slet ikke en mus. De er insektædere ligesom pindsvin og muldvarpe. Der er tre medlemmer af spidsmusenes familie i Danmark: Almindeliges spidsmus, dværgspidsmus og vandspidsmus. 


Jeg er helt sikker på, at min mus hører under kategorien "ægte mus", netop fordi at det også gælder skovmus. Den havde lange ører, lang snude og lange ører.
( Du er velkommen til at kommentere, hvis du mener noget andet :) ) 


Kilde: Skoven i skolen
------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dyr og børn


Dyr er et rigtig godt redskab til arbejdet med børn. Det kan give børn en sanseoplevelse, det kan give læring og indsigt. At arbejde med dyr kan lære dem at drage omsorg og ansvar for et andet væsen. Dyr kan indlede til mange gode og svære samtaler med børn fx omkring døden. Det kunne være "Amalia" som lige havde mistet sin gode gamle mormor og som havde lidt svært ved at forstå det hele. Så kunne man tage et dyr som eksempel.

Kilde: Børn og unge




1 kommentar:

  1. Spændende at læse om, og hvor er I hjertelige at give den stakkels mus en fin begravelse.

    SvarSlet

Her kan du skrive en kommentar til mit arbejde