Biotop 6 - Opgavebesvarelsen

Jeg ligger hermed min opgavebesvarelse på bloggen også. Den vil også blive sendt som PDF fil til undervisere under mappen afleveringer på BB. Klik videre for at læse

Natur og naturfænomener

Biotopopgave 6
1)   Regnvejrsmåling-forløb, Klik HER for at komme til processen af forløbet.
2)    Primitivt kompas-forløb Klik HER for at komme til processen af forløbet

Min målgruppe er børn. Spørgsmål til opgaven:

1.  Hvad har jeg som pædagog brug for at vide? Faktuel viden.

Som pædagog må jeg sætte mig grundigt ind i fagområdet, samt prøve at sætte mig ind i barnets tanker og overvejelser om naturvidenskabelige naturfænomener. Det er en vigtig del af den pædagogiske metode at lytte aktivt til børnenes hypoteser og spørgsmål. Derved kan jeg også få flere ideer til, hvordan børnene kan gå videre med deres undersøgelser.[1]

   1)    I forhold til mit forløb har jeg som pædagog brug for at vide noget om klima, altså regnvejret, vejrsituationer, vand.   
   2)   Her er jeg nød til sætte mig ind i jordens magnetfelt, så jeg kan forklare målgruppen noget om det. Derudover skal jeg forberede mig til de spørgsmål der evt. kunne opstå. Spørgsmål som; hvorfor bruge flamingo? Hvorfor skal det være en nål? Osv.

2. Hvilken arbejdsformer gavner den måde du mener børnene lærer på?

   1)     Det kunne gavne deres læring, hvis jeg først fortalte dem fakta omkring klimaet/regn, hvorfor det regner osv. De ville måske blive mere nysgerrig på det, og begynde og udforske det. Vi kunne synge regnvejrssange.

   2)   Vi kunne få fat i et ganske almindeligt købe-kompas og tage udenfor og tjekke kompasset. Give dem en oplevelse af denne. Derefter kan de lave deres egne kompas. Og via erfaringer fra processen og min faktuel viden omkring jordens magnetfelt, tror jeg de vil lærer noget.

Endvidere tror jeg det er vigtigt, at jeg lader børnene fører an. Lade dem udforske, lege og være nysgerrige i forløbet.

3. Hvordan sikre jeg, at børnene har ejerskab til forløbet?

Jeg bliver nødt til, at have tiltro til børns evner og strategier, og derfor skabe muligheder for udforskning og fokusere på, hvad der sker her og nu, hvad børnene siger, gør og tænker. [2]
Børnene skal føle, at de er med i og har ejerskab til forløbet, og en god måde at starte et forløb på er, hvis børnene får adgang til et spændende materiale, kommer på udflugt eller deltager i et eksperiment. Man kan lave forløbet ud fra børnenes spørgsmål og derved sker det, at børnene ejer spørgsmålet – altså forløbets grundlag – og derved får de ejerskab til forløbet. Dette er med til at give dem en stærkere følelse af, at det er meningsfuldt.[3]

   1)     I regnvejrs-forløbet kunne det være målgruppens spørgsmål omkring regn, og hvor det kommer fra, som fandt frem til et forløb om regn.

   2)      I kompas-forløbet kunne det være målgruppens spørgsmål omkring, hvad nord, syd, øst og vest er og hvor de forskellige retninger er.

I begge forløb/aktiviteter er der mulighed for, at børnene kan få ejerskab til forløbet.  

4. Skal børnene selv dokumentere under en eller anden form?

Hvilke forskellige udtryk skal de havde mulighed for at bruge i deres undersøgelse og deres egen dokumentation.

Jeg, som pædagog, kan ikke overføre min egen proces på børnene. Børnene stiller sikkert helt andre spørgsmål end jeg gør – og de har brug for at eje deres spørgsmål på samme måde som jeg har. Jeg og børnene har forskellige forkundskaber. Den ”kloge voksne” kan ikke overføre sin egen udforskningsproces fra uddannelsen eller faglige viden til børnene, da undervisningen derfor bliver empirisk og formidlingspædagogisk, og børnene får ikke plads til deres egen udforskning. Men de kan lære af fremgangsmåden den voksne/jeg har brugt.[4] En af fremgangsmåderne for at børnene skal lære kan være, at de får lov til at dokumentere forløbet.

   1)      Til forløbet om regnvejr kunne målgruppen, tænker især SFO børn, selv tage billeder af processen. Hvordan de lavede de enkelte dele. Fx klippede mælkekarton, tapede lineal på. Derefter kunne de tage billeder af, hvordan materialet stod udenfor. De kunne optage en video, hvor de dokumenterede processen. Dette kunne fx gøres to og to.

   2)      Til forløbet med kompasset kunne målgruppen videofilme, hvordan nålen drejer mod nord-syd. De kunne tage billeder som vil blive hængt op i institutionen. Tegne kompasser. Ja, der er et hav af muligheder.

Når jeg kommer ud og arbejder som pædagog vil jeg helt klart anvende ”dokumentation af forløb” da jeg tror på, at det giver de lærende så meget mere. De har noget at evaluere på, vise frem og se tilbage på. 

5. Hvilke nye undersøgelser kan mit forløb ligge op til?

   1)      Regnvejrsmåleren kan ligge op til et ”mål temperaturen”, ”mål-vindretningen”, ”lufttryk” og meget mere. Som beskrevet i første spørgsmål kan børnenes hypoteser og spørgsmål ligge op til nye undersøgelser, og måske er det deres undren og spørgen til aktiviteten som giver anledning til nye undersøgelser her også.

   2)      Samme gælder ved kompasset. Børnene kan også her komme med ideer, spørgsmål og hypoteser der fører til nye undersøgelser eller aktiviteter. Hvis der er målgruppen SFO-børn, kunne det være som optakt til et orienteringsløb i fx skoven. Eller bruge det som en del af en vejrstation, sammen med de andre forslag som nævnt i svar 1).

Slut

Kilder:

Elfström Ingela et al (2012), Børn og naturvidenskab. 1. udgave, 2. oplag, Akademisk forlag

---

[1] Elfström et. Al. (2012) s. 133

[2] Elfström et. Al. (2012) S. 30

[3] Elfström et. Al. (2012) S. 50

[4] Elfström et. Al. (2012) S. 63